23948sdkhjf

Julegaver: Forbrugerne skruer op for oplevelser og køber julegaverne online

Rekordmange forbrugere vil i år købe julegaver på nettet.

Når valget står mellem at klare julegaveindkøbene hjemme fra sofaen eller fare rundt på gader og stræder, så vælger flere og flere forbrugere sofaen.

I år vil 64 procent af forbrugerne handle julegaver online sammenlignet med 61 procent sidste år.

Forbrugerne vil i år også købe endnu flere gaver på nettet - 6 ud af 10 vil købe halvdelen af julegaverne online, fortæller Foreningen af Dansk Internethandel (FDIH) i en pressemeddelelse.

Den stigende digitale julegaveshopping overrasker ikke FDIH’s adm. direktør Niels Ralund, som påpeger, at fordelene ved at handle på nettet bliver meget tydelige i juletiden.

- December er en travl periode, så når man kan slippe for trængslen og spare tid ved at klare indkøbene på nettet, så er det klart, at mange forbrugere vælger det, siger han.

- Hvis man først en gang har faret forvildet rundt i et storcenter på en forgæves jagt efter en bestemt vare, så er det fristende at klare det hjemme fra sofaen med et glas gløgg i hånden næste gang, siger Niels Ralund.

Stigningen skyldes ifølge FDIH-direktøren også, at forbrugerne har fået meget mere tillid til netbutikkerne og leverandørerne.

- Når vi ser nogle år tilbage, så var mange forbrugere nervøse for, at pakkerne ikke nåede frem i tide, og derfor fravalgte de netbutikkerne. I år er det kun 7 procent, der ikke køber online, fordi de er nervøse for det, forklarer han. 

Mere tøj og flere oplevelser under træet
De forbrugere, der ønsker sig tøj og oplevelser, kan i år godt glæde sig til at pakke gaver op.

Der vil nemlig være mere tøj og flere oplevelser under træet, mens der bliver skåret ned for hårde hvidevarer, film og spil.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135